Sådan laver du flot grafik til din blog

Der er ikke mangel på blogs, når du går på nettet. Der findes blogs om stort set alt, hvad der er værd at vide noget om. Så hvordan kan du få din blog til at overstråle de andre og virke interessant og indbydende?

Skærmbillede 2014-11-04 kl. 09.42.32

Det er vigtigt at få overbevist læseren om at du er en ekspert og at du ved, hvad du snakker om. Derfor er det helt essentielt, at din blog emmer af et flot layout og lækkert grafik. Vi vil derfor komme med nogle gode og brugbare tips til, hvordan du kan lave noget lækkert grafik, der vil få folk til at læse og dele dine indlæg.

Tips til lækker (blog) grafik

Billeder fungere som regel rigtig godt som et baggrundselement, i det de kan bringe noget liv til grafikken. Der er mange steder på nettet, hvor man gratis kan hente nogle fantastisk flotte billeder i høj kvalitet (f.eks. freeimages.com). Du skal dog være opmærksom på, at reglerne for i hvilke henseender du må bruge de enkelte fotos, varierer fra foto til foto.

Der er selvfølgelig ikke noget unikt ved, at hente et foto alle andre også kan bruge. Det er derfor nødvendigt at peppe det lidt op og give det dit eget præg. Det kan du gøre ved, at ligge en farve hen over hele billedet og herefter skrue ned for opacityen, så den bliver gennemsigtig. Der findes en masse tutorials på nettet om, hvordan det kan gøres på få minutter (find nogle af dem herunder). Herefter kan du tilføje tekst og evt. også nogle ikoner. Vær opmærksom på ikke at proppe billedet med for meget tekst og ikoner, da det let kan komme til at virke rodet (+ Facebook har en regel med max. 20% tekst på billeder, hvis du ønsker annoncering).

Gode YouTube guides:

I visse tilfælde kan det være super effektivt, at bruge ikoner frem for et billede. Skal du f.eks. vise hvilken årstid det er, kan du med fordel bruge et snefnug, en sol og så videre til at illustrere det.

Tekst er ikke bare tekst

Tekst er ikke bare tekst. Formår du at bruge det rigtig kan det virke helt kunstnerisk og hæve din blog til et helt nyt niveau. Der er mange elementer at skrue på, således at du kan finde lige det udtryk du ønsker at ramme. Farver, størrelser og forskellige fonte kan alle være med til at give dit billede et unikt og professionelt look. Resultatet kan virke simpelt, men overvejelserne kan være mange og lange. Det er tit sjovt at blande forskellige fonte, farver og størrelser på ordene, men igen, pas på ikke at overdrive, da det let kan give et udtryk af en eksploderet børnefødselsdag.

Når du har øvet dig på de forskellige teknikker kan du kombinere dem i et billede, og ende op med et resultat i stil med det herunder. Det ser hammer godt ud og det oser af professionelisme!

Nu er det bare at springe ud i det og få lavet en masse lækker grafik til din blog. Du skal være hjertelig velkommen til at vise og dele dit resultat i kommentarfeltet herunder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *